Svømmepas i Lyseng Svømmebad
Fra 1. december skal alle børn og unge i alderen 8-14 år have et svømmepas for at komme i Lyseng Svømmebad uden en voksen.
For at få et svømmepas, skal du bestå en svømmeprøve samt få en gennemgang af svømmehallens udstyr og regler. Du kan aflægge prøve til svømmepas i hele november og skal booke plads på forhånd.
Når du har bestået svømmeprøven, får du et elektronisk svømmepas i billetsalget. Dette skal fremvises, hver gang du skal i svømmehallen uden en voksen. Svømmepasset kan inddrages, hvis ikke du lever op til reglerne og herefter skal du bestå svømmeprøven på ny.