Svøm under åben himmel
Kom til aftenåbning i udendørsbassinet på Aarhus Svømmestadion lørdag d. 19. juni kl. 18-21.

Få en rolig og afslappende aften med jazzmusik ved udendørsbassinet lørdag d. 19. juni kl. 18-21.00.
Aftenen byder på:
-
banesvømning i det opvarmede bassin
-
skøn jazzmusik
-
saunagus hver halve time
Medbring gerne egen mad.
Saunagus
Hver ½ time er der afslapning i udendørssaunaen, hvor gusmestre byder på en dejlig omgang saunagus. Vi byder på en lille forfriskning efter hver saunagus og sørger for god stemning ved bassinet.
Pris
Ung 35 kr., voksen 55 kr., senior 35 kr. eller et klip på klippekort eller fremvisning af månedskort.
Arrangementet er for voksne. Man skal kunne svømme uden hjælpemidler for at komme i vandet.
Mød blot op og betal ved indgangen.