Saunanyt
1. september 2023 tænder vi for saunaerne i foreningsregi. Byrådet har besluttet, at saunaerne er åbne for alle men med en fast lukkeperiode.
Det betyder, at saunaerne er åbne fra september til maj og lukkede fra juni til og med august med undtagelse af saunaen i Grossererbadet og udendørssaunaen på Aarhus Svømmestadion. Dette gælder både i offentlig åbningstid og i foreningstid.
Dette træder i kraft pr. 1. september 2023.
Vi tager forbehold for en eventuel yderligere lukning af saunaerne, hvis anbefalingen på nationalt plan bliver at spare på energien. Vi vil selvfølgelig holde jer opdateret, hvis det skulle ske.