Gå til hovedindhold

Teknik og gus – bliv en bedre svømmer og slut af med velvære

Vil du udvikle din svømmeteknik og samtidig forkæle dig selv med en afslappende afslutning på træningen? Så er Teknik og gus på Aarhus Svømmestadion noget for dig.

Indhold

    I løbet af den første time får du tips og tricks fra en instruktør, som hjælper dig med at forbedre din teknik i vandet. Uanset om du er ny motionssvømmer eller har svømmet i længere tid, er der mulighed for at få inspiration til din træning.

    Efter undervisningen er der tid til hygge og snak med de øvrige deltagere, inden vi runder oplevelsen af med 2 saunagus i den udendørs sauna. Her kan du lade kroppen slappe af og nyde varmen efter tiden i bassinet.

    Prisen er 85 kr. og inkluderer både tekniktræning, saunagus og adgang til faciliteterne.

    En kombination af læring, fællesskab og velvære, der giver energi til både krop og sind.

    Køb billet til Teknik og Gus
    Sidst opdateret: 30. oktober 2026