Gå til hovedindhold

Halloween i Badeanstalten

Tag familien med til en (u)hyggelig aften i den gamle hjemsøgte badeanstalt lørdag den 10. oktober og lørdag d. 24. oktober kl. 17:00-19:30.

Indhold

    Når efterårsmørket har lagt sig over Badeanstalten Spanien, byder vi alle nattens væsener og byens familier inden for i en gammel og hjemsøgt badeanstalt. Vi skal feste og svømme med spøgelser, plaske som piratfisk og dykke som var vi døduhyggelige undervandszombier.

    Forbered dig og din familie på en uhyggelig aften og vær klar til at svømme med skræmmende monstre. Arrangementet er for hele familien, men henvender sig hovedsageligt i målgruppen 0.-4. klasse. 

    Praktisk info

    Lørdag d. 10. oktober og lørdag d. 24. oktober kl. 17:00-19:30 i Badeanstalten Spanien:

    Dørene i forhallen er åbne fra 16.45-17.15. Herefter låses de, så vi ikke får ubudne gæster ind.

    Der er adgang til svømmehal og Grossererbad hele aftenen. 

    Skulle I undervejs trænge til at få energien fornyet, er I velkomne til at nyde medbragt mad og drikke på balkonen i svømmehallen.

    Vi kalder op af bassinerne kl.19.10.

    Pris

    75 kr. pr. person. Der er et begrænset antal billetter til salg.

    Køb billet til Halloween i Badeanstalten
    Sidst opdateret: 12. august 2026