Gå til hovedindhold

Bliv klar til at redde liv

Kom til hjertestarterdag lørdag d. 20. april på Frederiksbjerg Idrætscenter.

  • Læs op

Indhold

    Vi vil gerne sætte fokus på, at alle kan være med til at øge overlevelsen ved hjertestop. Derfor inviteres du til at deltage i vores hjertestarterdag lørdag d. 20. april på Frederiksbjerg Idrætscenter.

    Vores dygtige livreddere står klar i forhallen og på Ingerslev Torv mellem kl. 10.00-15.00, hvor man bl.a. kan prøve at give hjertemassage, påsætte en hjertestarter, opdage nogle af de mange hjertestartere i lokalområdet eller bare få en uformel snak med livredderne om hjertelungeredning.

    Alle er velkomne! Begivenheden henvender sig både til familier, idrætsudøvere og alle andre, der ønsker at lære livreddende færdigheder.

    Vi ønsker at øge bevidstheden om hjertestop og vigtigheden af hurtig indgriben samt give folk mulighed for at lære livreddende færdigheder i en sjov og interaktiv atmosfære. Der er derfor selvfølgelig helt gratid at deltage og så har man endda chancen for at vinde et klippekort til svømmehallen.

    Vi ses d. 20. april - træd til: det gør en forskel.

    Sidst opdateret: 14. marts 2024