Du kan både gå til babysvømning og seniorsvømning i Gellerupbadet i den offentlige åbningstid eller tilmelde dig en af de svømmetilbud, som foreningerne i badet tilbyder efter lukketid.

Babysvømning

Til babysvømning bliver de yngste fra 0-1 år vænnet til vand og får udviklet deres motorik og bevægelsesmønstre. En undervisningslektion varer 30 minutter. Lektionens længde er afstemt i henhold til en babys indlæringsniveau og dens evne til at holde varmen i vandet. Instruktøren underviser, guider og vejleder forældrene, så barnet får en behagelig og tryg vandoplevelse.

Undervisningsdage og tid

Mandag og fredag kl. 10.00-12.00.

Plask og Leg

Plask & Leg er en hyggelig søndag formiddagsaktivitet for vandglade familier med børn i alderen 1-5 år. En livredder er til stede i hallen, som I altid spørge livredderen til råds med gode ideer til leg og øvelser i vandet.

Undervisningsdag og tid

Søndag kl. 09.00-10.00

Motion i Vand 60+

Motion i Vand 60+ er for dig, der gerne vil holde gang i både krop og sjæl i samvær med andre ligestillede seniorer. Der er instruktør på alle hold.

Læs mere om Motion i Vand 60+ på aarhus.dk

Der foregår mange foreningsaktiviteter i Gellerupbadet uden for den offentlige åbningstid. Kunne du fx tænke dig at gå til svømning eller fridykning?

Så kontakt foreningerne direkte via deres hjemmesider: